Ledige stillinger

Vikar i dansk og eventuelt engelsk og religion ved Holstebro Gymnasium og HF

Holstebro Gymnasium og HF søger vikar med dansk og eventuelt engelsk eller religion i en tidsbegrænset stilling fra 1. november 2018 til 30. juni 2019

Holstebro Gymnasium og HF har i skoleåret 2018-19 ca. 825 elever og ca. 95 ansatte. Vi har flotte resultater på vores to ligeværdige STX- og HF-uddannelser og et godt samarbejde på alle niveauer. Bygningerne er godt 50 år gamle, men gode og velholdte og med tidssvarende undervisningslokaler, velindrettede studieområder til eleverne og arbejdspladser til lærerne samt nyere administrationslokaler.

Vi ser gerne, at du har tidligere undervisningserfaring eller anden relevant erfaring, men opfordrer i øvrigt til at ansøgere både med og uden pædagogikum søger stillingen. Har du undervisningskompetence i et eller flere fag ud over dansk, bedes du oplyse dette i din ansøgning.

Afhængig af fagkombination kan der være tale om en stilling på mellem 70% til fuld tid.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen stiles til rektor Peter Damgaard Lunde og sendes hurtigst muligt og senest 9. oktober 2018, kl. 10.00 via gymnasiejob.dk som en samlet PDF-fil med alle relevante bilag som cv, uddannelsesbeviser, udtalelser m.v. inkluderet.

 

Ansættelsessamtaler holdes løbende, i det vi håber på at have en afklaring hurtigst muligt.

 

Holstebro Gymnasium og HF

Døesvej 64

7500 Holstebro

Tlf. 97 41 42 22

Mail: hogym@hogym.dk