Musik og lydproduktion
I Musik og lydproduktion (MOLP) arbejder vi med lyd i alle dens afskygninger. Det er et fag, som arbejder analytisk og praktisk med musik og lyd i det moderne samfund. Musik og lyd spiller en vigtig rolle i en lang række medier, det være sig film, tv, radio, computerspil, online m.m.
- Lydinstallationer
- Audiowalks
- Soundscapes
- Podcasts
- Lyd og musik til film
- Lyd og musik til reklamer
- Lyd og musik til computerspil
- Remxe og mash-up af musiknumre
I Musik og lydproduktion (MOLP) arbejder vi med lyd i alle dens afskygninger. Det er et fag, som arbejder analytisk og praktisk med musik og lyd i det moderne samfund. Musik og lyd spiller en vigtig rolle i en lang række medier, det være sig film, tv, radio, computerspil, online m.m.
I den forbindelse diskuterer vi æstetiske, kulturelle, kreative og kommunikative overvejelser og beslutninger i forhold til de produktioner, der laves året igennem.
De kreative og innovative kompetencer er tæt forbundne i faget. Der fokuseres på det at skabe konkrete musik- og lydproduktioner og dermed give konkret fysisk form til ideer.
Vi arbejder med processen fra første idé frem mod et færdigt produkt.
I denne skabende proces vil man altid møde en række praktiske udfordringer, som ofte vil kræve kreative løsninger og således bidrager til en øgning af handlekompetence.
I MOLP er det innovative arbejde altså ikke problemløsende i snæver forstand, men snarere nytænkende i sit bud på ny erkendelse af et felt gennem ny formgivning, dvs. produktion.
Der er ret frie rammer, men samtidig krav om udarbejdelse af projekter til en deadline, hvor arbejdsgangen er følgende:
Fra idé til færdig produktion og efterbehandling:
INTENTION (hvad vil du lave og hvorfor?) – PRODUKTION (hvordan vil du lave det?) – DOKUMENTATION (hvilke valg traf du undervejs – og hvorfor?) – REFLEKSION (hvordan stod det endelige resultat mål med din intention?)
Vi arbejder med et DAW (Digital Audio Workshop) program kaldet Reaper og laver 3-4 produktionsforløb i løbet af året, som f.eks. podcast, remix, lyd til film etc.
MOLP er et fag, hvor kreativiteten og innovationen er i højsædet og læsningen er i bund. Hvert modul indeholder noget praktisk, hvor vi har gang i redigering og bearbejdning af lyd.
Et fag hvor læreren er meget lydhør overfor eleverne!