Projekt Forskerspirer

Projekt Forskerspirer

Projekt Forskerspirer er et landsdækkende tilbud til elever på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser hf, hhx, htx og stx.

Projektet er primært for elever i 2.g. eller 1.hf, der har et stort fagligt overskud.

Hvorfor deltage?

Du skal deltage i Projekt Forskerspirer, hvis du er nysgerrig og er grebet af et specielt emne, som du gerne vil beskæftige dig meget mere med.

Med Projekt Forskerspirer får du:

  • Mulighed for at gå i dybden med noget, du interesser dig for
  • Et indblik i, hvad det vil sige at gå på universitetet og arbejde som forsker
  • Konkrete redskaber til at lave bedre opgaver og projekter her og nu
  • Mulighed for at blive mere afklaret om dit studievalg, dine interesser og styrker

Derudover er det en personlig tilfredsstillelse at sætte sig nogle ambitiøse mål, møde nye mennesker og lære en masse undervejs.

Man kan lave projekter inden for alle fagområder, og der er mange muligheder inden for både humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Se tidligere projekter her.

Forløbet

Projekt Forskerspirer er en konkurrence, der løber over et år. I slutningen af oktober afleverer forskerspirerne en synopsis til et forskningsprojekt. En dommerkomité udvælger de tre bedste projekter inden for hver af kategorierne: HUM, NAT, SAMF og SUND. De 12 nominerede projekter præsenteres ved en festlighed i december. Her bliver en vinder i hver af de fire kategorier kåret som årets forskerspire.

Vinderne kåres på skift af undervisnings- og uddannelsesministeren, og de modtager hver 20.000 kr. til at udføre deres projekt.

Få et udvidet overblik over, hvordan Forskerspirer forløber over et år.

Kontaktperson på Holstebro Gymnasium og HF

Mads Vistisen, mv@hogym.dk