Matematik A, Samfundsfag A, Idræt B

Matematik A, Samfundsfag A, Idræt B

Kan du ikke få idræt nok, og kan du godt lide at have fingeren på pulsen om, hvad der sker både nationalt og globalt?

Som det eneste STX-gymnasium i det nordvestjyske område tilbyder Holstebro Gymnasium og HF i 2018 en studieretning med idræt på B-niveau.

Her kan du få stillet din appetit på idræt på et højt niveau, både i teori og praksis. I kombination med samfundsfag på A-niveau og matematik på A-niveau vil idræt blive omdrejningspunktet for studieretningen. Du kommer til at gå i klasse med andre idrætsnørder, som også gerne vil lære mere om idræt og sundhed samt politik og økonomi generelt. Desuden vil du lære at bruge matematiske redskaber og metoder til at forstå verden med, herunder forskellige tests fra idrætsverdenen.

 

I studieretningen arbejdes der f.eks. med følgende spørgsmål:

  • Hvad er kropsidealer, og eksisterer der forskellige former for træningskultur?
  • Hvordan kan man optimere sin træning og kroppens ydeevne?
  • Hvordan kan man bruge by-sociologi til at fremme idræt og bevægelse i byrummet?
  • Hvordan kan man bruge økonomiske modeller til at beskrive effekter af økonomisk politik?
  • Hvordan bruges og misbruges statistik og meningsmålinger i medierne?

Studieretningen vil være Holstebro Gymnasium og HF’s sportsklasse i skoleåret 2018/2019, så Team Danmark-elever og Holstebro Elitesport-elever anbefales at vælge denne studieretning, så der er mulighed for træning tirsdag morgen.

Klik her på Adgangskortet for at se, hvilke videregående uddannelser denne samfundsfaglige studieretning kvalificerer til. Vær opmærksom på, at du kan hæve niveauet i allerede afsluttede fag, og dermed kan øge dine optagelsesmuligheder på videregående uddannelser. F.eks. kan du vælge fysik på B-niveau i 3g, hvis du har afsluttet det i 2g.

Bliv elev på Holstebro gymnasium & HF

At træffe beslutning om ungdomsuddannelse er et svært men vigtigt valg. Det er et valg for 2 eller 3 år, der rækker langt ud i fremtiden. Vi hjælper dig gerne med afklaring af spørgsmål, og du er altid velkommen til at ringe til os eller komme forbi til en samtale. Med en stx- eller en HF-uddannelse er du sikret et bredt og godt grundlag for din videre vej i livet. Hvis du allerede har besluttet dig for at blive elev på skolen, kan du her finde informationer om alt det praktiske om optagelse på STX eller HF. På optagelse.dk skal du bruge Uni-login eller Nem ID. Hvis du har brug for hjælp i optagelsesprocessen er du altid velkommen til at kontakte os. Herunder kan du læse mere om optagelsesproceduren og de to uddannelser, du kan vælge på Holstebro Gymnasium og HF.

Se også

Optagelse.dk – her søger du om optagelse til stx

www.optagelse.dk

Læs om stx på Uddannelsesguiden her:

www.ug.dk

Fremtidsmuligheder

Har du ikke besluttet dig for, hvad du skal være endnu? Bare rolig. Med en stx eller en HF baner du vejen for din fremtid. Du lukker ingen døre. Det 3-årige stx kvalificerer bredt til stort set alle videregående uddannelser, både korte, mellemlange og lange, mens det 2-årige HF også giver adgang til en lang række videregående uddannelser. Dog har de fag og niveauer, du vælger, indflydelse på, hvilke uddannelser du direkte kan optages på. Hvis du ikke har haft de fag på stx/HF, som kræves på den uddannelse, du gerne vil optages på, har du mulighed for at kvalificere dig via gymnasial supplering. Prøv også Adgangskortet, hvor du kan afprøve hvad din valgte studieretning giver adgang til.

Studieretningsfag
Matematik C A A A
Samfundsfag C A A A
Idræt C B B B
Obligatoriske fag
Dansk A A A A
Engelsk B B B
Historie A A A
Oldtidskundskab C
Religion C
2. fremmedsprog (Tysk B, Fransk A eller Spansk A) A/B A/B A/B A
Kunstneriske fag (Vælg 1 af 4)
Billedekunst C C
Dramatik C C
Mediefag C C
Musik C C
Naturvidenskabelige fag
Biologi C
Fysik C
Kemi C
Valgfag
B-niveau: Du skal løfte et af dine naturvidenskabelige c-niveau fag til B-niveau
Mulige valgfagskombinationer: Du skal løfte et naturvidenskaeligt fag til B-niveau.
Undervisningsforløb
Almen sprogforståelse C
Naturvidenskabeligt grundforløb C

Bemærk

På denne studieretning skal man have tysk B som 2. fremmedsprog