Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B

Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B

Bioteknologi-studieretningen er for dig, der synes at gener, kloning, gensplejsning og medicinsk forskning er spændende.

Bioteknologi handler dybest set om teknologi baseret på biologisk og kemisk viden. På studieretningen vil du lære om kemiske og biologiske processer, og om hvordan levende organismer kan bruges forskningsmæssigt og industrielt. I matematik får du en omfattende teoretisk basisviden, og faget kan anvendes til at bearbejde data fra eksperimenter i fysik og bioteknologi. Studieretningen giver også gode muligheder for samspil med en lang række andre fag som f.eks. idræt eller religion.

Udviklingen inden for bioteknologi medfører også etiske overvejelser, f.eks. i forbindelse med brug af genmanipulerede organismer og dyrevelfærd, og en bred naturvidenskabelig viden er en væsentlig baggrund for stillingtagen i sådanne spørgsmål.

 

I studieretningen kan der f.eks. arbejdes med:

 

  • Hvordan designer man medicin, så det når frem til det syge sted i kroppen?
  • Hvad kan genetisk fingeraftryk bruges til?
  • Hvordan gensplejser man?
  • Kan bioteknologi sikre fremtidens energibehov?
  • Hvordan laver man øl?
  • Hvordan behandler man sukkersyge?

Bliv elev på holstebro gymnasium & HF

At træffe beslutning om ungdomsuddannelse er et svært men vigtigt valg. Det er et valg for 2 eller 3 år, der rækker langt ud i fremtiden. Vi hjælper dig gerne med afklaring af spørgsmål, og du er altid velkommen til at ringe til os eller komme forbi til en samtale. Med en stx- eller en HF-uddannelse er du sikret et bredt og godt grundlag for din videre vej i livet. Hvis du allerede har besluttet dig for at blive elev på skolen, kan du her finde informationer om alt det praktiske om optagelse på STX eller HF. På optagelse.dk skal du bruge Uni-login eller Nem ID. Hvis du har brug for hjælp i optagelsesprocessen er du altid velkommen til at kontakte os. Herunder kan du læse mere om optagelsesproceduren og de to uddannelser, du kan vælge på Holstebro Gymnasium og HF.

Se også

Optagelse.dk – her søger du om optagelse til stx

www.optagelse.dk

Læs om stx på Uddannelsesguiden her:

www.ug.dk

Fremtidsmuligheder

Har du ikke besluttet dig for, hvad du skal være endnu? Bare rolig. Med en stx eller en HF baner du vejen for din fremtid. Du lukker ingen døre. Det 3-årige stx kvalificerer bredt til stort set alle videregående uddannelser, både korte, mellemlange og lange, mens det 2-årige HF også giver adgang til en lang række videregående uddannelser. Dog har de fag og niveauer, du vælger, indflydelse på, hvilke uddannelser du direkte kan optages på. Hvis du ikke har haft de fag på stx/HF, som kræves på den uddannelse, du gerne vil optages på, har du mulighed for at kvalificere dig via gymnasial supplering. Prøv også Adgangskortet, hvor du kan afprøve hvad din valgte studieretning giver adgang til.

Studieretningsfag
Bioteknologi A A A
Fysik B B
Matematik A A A
Obligatoriske fag
Dansk A A A A
Engelsk B B B
Historie A A A
Idræt C C C C
Oldtidskundskab C
Religion C
Samfundsfag C C
2. fremmedsprog (Tysk B, Fransk A eller Spansk A) A/B A/B A/B A
Kunstneriske fag (Vælg 1 af 4)
Billedkunst C C
Dramatik C C
Mediefag C C
Musik C C
Valgfag
C-niveau: billedkunst, dramatik, informationsteknologi, mediefag, musik, naturgeografi, filosofi, latin, psykologi
B-niveau: billedkunst, dramatik, idræt, mediefag, musik, naturgeografi, samfundsfag
A-niveau: engelsk, tysk, fysik, kemi* (*kemi kan vælges på A-niveau i 3g da BT giver kemi B)
Mulige valgfagskombinationer: Hvis du har tysk som 2. fremmedsprog: CC, BC, AC - Hvis du har Spansk eller Fransk A som 2. fremmedsprog: C
Undervisningsforløb
Almen sprogforståelse C
Naturvidenskabeligt grundforløb C

Valgfag

Bemærk, at der eventuelt vil være mulighed for at bruge sine valgfag til at hæve et fags niveau.