25.09.2017

7., 8. og 9. klasse fra Den Kristne Friskole på besøg

Den 25. september besøgte tre klassetrin fra Den Kristne Friskole Holstebro Gymnasium og Hf for at få undervisning i emnet “Sport og doping”. I gymnasiets bioteklaboratorium blev der analyseret blod og målt blodtryk, mens der i boldspilhallen blev spillet hockey og høvdingebold. Derudover arbejdede eleverne med cykelsportens deroute i 1990’erne og årsagerne til denne deroute. Det var vores biologilærere Anja Bisgaard Jørgensen og Pia Vogel samt vores idrætslærere Mads Vistisen og Troels Clausen, der tog i mod gæsterne. Fantastisk at have så mange positive og energiske skoleelever på besøg!