Den 31. oktober var det 500-året for Martin Luthers opslag af teser på døren til Slotskirken i Wittemberg. Det blev markeret på Holstebro Gymnasium og Hf med en dør-gimmick fra 2.j-eleverne, der i 1. modul løb rundt og slog nogle af de 95 teser op på dørene til undervisningslokalerne på vores skole.
Derudover har skolens religions- og historielærere udsmykket skolens indgangsparti med collager om Luthers liv, Luthers tanker og debatter om Luther.
Den 24. november er der foredrag om Luther og reformationen og dens betydning for os for alle religionsklasser ved studerende fra Aarhus Universitet.