Du er her  > Om skolen > alkoholpolitik


 

Alkohol- og rusmiddelpolitik for Holstebro Gymnasium og HF

                

Formålet med en alkoholpolitik for skolen er:

   - at bidrage til at fremme gode alkoholvaner for skolens elever

   - at beskytte de unge mod uheldig omgang med alkohol

   - at medvirke til at løse konkrete problemer som følge af uhensigtsmæssig alkoholforbrug

 

Formålet med en rusmiddelpolitik for skolen er:

- at bidrage til at fremme bevidstheden om rusmidlers farlighed for skolens elever

- at beskytte de unge mod omgang med rusmidler

- at medvirke til at løse konkrete problemer som følge af omgang med rusmidler

 

Skolens holdninger.

Der har de seneste år været stor politisk opmærksomhed om børn og unges alkoholvaner og forbrug af rusmidler, og forskellige initiativer og lovindgreb forventer opfølgning og medspil fra bl.a. skolerne. Undersøgelser om alkohol underbygger, at der sammen med brug af rusmidler og uhensigtsmæssig alkoholindtagelse i mange tilfælde følger en række negative adfærdsformer og hændelser, f.eks. slagsmål, problemer med venner, kriminalitet, kørsel i spirituspåvirket tilstand, uønsket samleje samt naturligvis risiko for opbygning af en misbrugsafhængighed. Holstebro Gymnasium og HF ønsker at præge eleverne fagligt, personligt og socialt. Det er derfor naturligt for os også at præge eleverne til en hensigtsmæssig livsstil. Brug af alkohol og stoffer kan indebære en alvorlig sundhedsrisiko og svigtende koncentration og indlæring. Eleverne skal tilegne sig viden om rusmidler og alkohol og gode alkoholvaner. Alkoholproblemstillingen med viden og holdninger til alkohol vil derfor være en del af skolens undervisning fra skolestarten. Til støtte for udvikling af denne holdning til alkohol og rusmidler har skolen et regelsæt.

 

Eleverne skal til enhver tid følge personalets anvisninger overalt på skolen. Skolen betragtes i denne forbindelse som almindelig daglig undervisning, andre aktiviteter på skolens område samt ture uden for huset i skolens regi, for eksempel studierejser og ekskursioner.

 

Skolens regler om rusmidler og alkohol:

             1.    Det er ikke tilladt at indtage eller opbevare alkohol eller rusmidler af nogen form       på skolen. For alkohol se dog pkt. 3

             2.    Det er ikke tilladt at møde til undervisning eller andre aktiviteter på skolen i påvirket tilstand. Dette gælder også aktiviteter på skolens ekskursioner m.v.

             3.    Holstebro Gymnasium og HF har gode festtraditioner, og ved særlige festlige lej-ligheder på skolen kan rektor give tilladelse til, at der i begrænset omfang kan købes og indtages alkoholiske drikke. Af særlige lejligheder kan f.eks nævnes: Skolens gallafest, dimission, elevforeningens fester i PNA, evt. andre skolefester og fredagscaféer samt ved nogle skolearrangementer om aftenen såsom musical, forårskoncert og forårsudstillinger. Det er en forudsætning, at dette forløber på en værdig og ansvarsbevidst måde med gensidigt hensyn og respekt for hinanden.

             4.    Hvis en elev er påvirket og har en uhensigtsmæssig adfærd ved skolens arrange-     menter nævnt i pkt. 3, vil det blive påtalt af det vagthavende personale og meddelt til skolens ledelse. En sådan adfærd kan medføre øjeblikkelig bortvisning fra arrangementet. Personalet har dog pligt til at hjælpe med at sørge for, at den unge bliver bragt hjem (dvs. for eksempel afhentet af forældre eller sendt med en taxi hjem).

             5.    Skolen forventer, at personalet griber aktivt ind over for elever, der er i konflikt med    eller er på vej til at komme i konflikt med skolens alkohol- og rusmiddelpolitik. Skolens ledelse arbejder sammen med socialforvaltningen og politiet i et SSP+F samarbejde*, der har forebyggelsesformål. Det er skolens ønske at opfange faresignaler tidligt nok til, at vi kan nå rettidigt at sætte ind med genopretning, inden der opstår så alvorlige problemer, at uddannelsen er i fare. 

             6.     Eleverne skal til enhver tid følge personalets anvisninger overalt på skolen. Skolen betragtes i denne forbindelse som almindelig daglig undervisning, andre aktiviteter på skolens område samt ture uden for huset i skolens regi, for eksempel studierejser og ekskursioner.

             7.     Gentagen eller grov overtrædelse af skolens værdigrundlag, alkohol- og rusmiddelpolitik og samværsnormer kan efter rektors skøn medføre bortvisning. Mindre vidtgående foranstaltninger som advarsler og midlertidig udelukkelse fra undervisningen skal forgæves have været forsøgt, jf. gældende regler om studie- og

ordensregler i de gymnasiale uddannelser § 7.

             8.     Skolen er en røgfri bygning. Det vil sige, at elever ikke ryger inden døre, men           henvises til et gårdrum.

 

 

Vedtaget af bestyrelsen for Holstebro Gymnasium og HF den 7/12 2004.

 

 

 

 

* SSP+F samarbejde er en formaliseret samarbejdsform i kommunerne og betyder følgende:

 

SSP:    skole, socialforvaltning og politi i samarbejde om børn og unge op til 18 år

+:         samme aktørkreds, men aldersgruppen 18- 24 år er i fokus

F:         forældrene deltager i samarbejdet

 

   

 

Om skolen
Skolens bestyrelse

Skolens styrelse

Værdigrundlag

Målsætning

Ledelse

Sekretærer

Studievejledere
Lærere

Tap

Alkoholpolitik

Frivilligt arbejde