Du er her  > Gymnasiet  >   grundforløb

 

Grundforløb             

Det første semester består i et grundforløb. Grundforløbet giver grundlæggende indsigt i gymnasiets fag og indføring i de arbejdsmetoder, der anvendes i gymnasiet. Grundforløbet danner grundlag for  valg af studieretning og valgfag for resten af uddannelsesforløbet. I grundforløbet indgår udover bestemte obligatoriske fag en række tværfag:

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse (også kaldet AT) er et samarbejde mellem fag indenfor og på tværs af gymnasiets  tre faglige hovedområder: naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab og udgør ti procent af den samlede uddannelsestid i alle tre gymnasieår. Studieforberedelsen tjener til at udvikle den studerendes studiekompetencer.

 

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse (også kaldet AP) er ikke et fag i traditionel forstand, men skal sikre et fælles grundlag for det sproglige arbejde i gymnasiet og fungere som en introduktion til valget af de sproglige studieretninger. I AP indgår bl.a. latin, dansk og fremmedsprog samt grammatik.
 

Naturvidenskabeligt grundforløb

Naturvidenskabeligt grundforløb (også kaldet NV) udgøres af fagene biologi, fysik, kemi og naturgeografi, som samarbejder om at introducere til naturvidenskabelig tankegang og præsenterer elementer af naturvidenskabens verdensbillede.

 

Obligatoriske fag

Uanset valg af studieretning undervises der i grundforløbet også i de obligatoriske fag dansk, historie, samfundsfag, matematik, fysik og idræt.

 
   

Gymnasium

Strukturen i gymnasieuddannelsen

Grundforløb
Studieretningsforløb
Oversigt studieretninger
Sproglige retninger
Naturvidenskabelige retninger

Samfundsvidenskabelige retninger

Kunstnerisk retninger
Obligatoriske fag
Tværfag

Valgfag
Faglige niveauer

Kompetencekatalog

Evalueringsplaner
Studieplaner

Undervisningsbeskrivelser